Er deres fremtidige hjem måske hos dig ? 🙏.
🌸 Er du klar til dobbelt op på kærlighed, personlighed og sjove stunder? Så er det måske nu, du skal slå til! 💙💙
Batman på 2 år og Neo på ca. 1 år kan besøges i Søborg.
✨
Batman og Neo leder efter deres helt eget hjem – og vigtigst af alt: et hjem sammen. De er bedste venner, tryghed for hinanden og et makkerpar, der fortjener at blive sammen resten af livet.
Neo (ca. 1 år)
Han er den sociale charmør. Han elsker mennesker, elsker at “snakke” og vil meget gerne være med i alt, hvad du laver.
Han blev fundet som lille killing og har udviklet sig til den kærligste dreng med masser af livsglæde. Han elsker mad, elsker vand og elsker opmærksomhed. Du finder ham ofte tæt på sine mennesker eller puttet sammen med Batman.
Neo kan være lidt forsigtig i nye situationer, men når først han føler sig tryg, viser han sit fantastiske og kærlige væsen. Han er ikke typen, der søger eventyr udenfor, og vi ser ham derfor helst som inde-kat.
Batman (2 år)
Han er den rolige og eftertænksomme af de to. Han er en skøn kat, som nyder nærvær og hygge på sine egne præmisser.
Han elsker at udforske verden og nyder at komme ud, så et hjem med adgang til have eller et sikkert udeområde vil være et stort plus for ham.
Batman er måske ikke skødekatten, der ligger hos dig hele dagen, men han har sin helt egen måde at vise kærlighed på, og når han vælger dig til, er det noget helt særligt.
Bedste venner for livet
De leger sammen, sover sammen, vasker hinanden og søger konstant hinandens selskab. Hvor den ene er, er den anden som regel ikke langt væk.
Derfor søger de et hjem, hvor de kan blive sammen.
Vi drømmer om et hjem med:
* Masser af kærlighed og omsorg
* Rolige og trygge rammer
* Have eller sikker udeplads til Batman
* Forståelse for at Neo kan være lidt forsigtig i starten
* Et hjem, der ser dem som familiemedlemmer resten af deres liv.
Batman og Neo er ikke bare to katte. De er to små personligheder med hver deres charme, som tilsammen skaber det perfekte makkerpar. 🐾💕
💛
Ved interesse skal der udfyldes en Adoptionsansøgning. Skriv en besked til os og vi fortæller dig hvor du finder formularen.
Vi glæder os til at høre fra dig 🐾💕
Pris pr. kat 1.845 kr. 🌸🤗
Alle vores katte er fuldt sundhedstjekket, neutraliseret, øremærket, chippet og fuldt vaccineret og registreret i Katteregistret.