Murphy, en skøn cocker spaniel-fyr (kvart ft-cocker) på 4 år, søger et nyt hjem.
Jeg er adfærdsrådgiver og hjælper ejer med omplaceringen.
Murhy er en glad fyr.
Han elsker at bade, elsker at lege, og er et rigtigt nusseøre - han er vant til at hygge i sofaen om aftenen.
På turene er han ivrig efter alle de spændende dufte, der venter på ham, så han kan trække i snoren; det aftager i løbet af turen.
Han er god til at sove længe, og til at finde ro indenfor, når hans behov er opfyldt. Alene hjemme-tiden rocker han også bare - også i bilen finder han god ro, hvis han “efterlades” her: Sej fyr!
Han har en skarp næse - og vil vildt gerne træne. Vi ønsker for ham, at kommende hjem har interesse i at lave noget med ham; om det er lidt nosework, jagttræning eller andet er underordnet.
Han har nogle udfordringer, som kommende hjem skal være indstillet på at arbejde med:
Han har lidt svært ved håndtering og er utryg ved høje lyde, fx fyrværkeri og torden.
Han har svært ved, hvis man nærmer sig ham, og han har en ressource, og andre hunde br han usikker på, når de er inden for en vis afstand, og han gør derfor ad dem.
Vi leder efter en hjem uden andre dyr, og som ikke er i et bymiljø. Allerhelst lidt landligt, uden for mange hunde i området, så der stille og roligt kan arbejdes med hans reaktion på andre hunde.
Kommende hjem skal have forståelse for hans grænser og utrygheder, og ville arbejde positivt med dem. Vi leder efter nogen, der har erfaring med hund fra før. Vi anbefaler, at man har et par konsultationer med mig (eller anden belønningsbaseret adfærdsrådgiver), for at komme godt fra start. Murphy kan godt lide børn, men han vil nok trives bedst i et hjem uden - er der børn på minimum 6 år i hjemmet, tager vi dog gerne en snak med jer.
Murphy er virkelig en charmerende og glad hundefyr - han br en skøn hundemakker, der nysgerrigt vil følge dig rundt for at se, om du mon har lyst til træne, lege eller hygge i sofaen :-)
Hvis du overvejer, om dig og Murphy kunne være et match, eller har uddybende spørgsmål til ham, så send mig endelig en besked. Skriv lidt om dig selv og hvordan Murphys liv ville se ud hos dig. Tak!
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
/Cecilia